Hvad er en registreret revisor?

Hos en registreret revisor får du kvalificeret ekspertise

Der er to grupper offentligt godkendte revisorer i Danmark

Registrerede revisorer og statsautoriserede revisorer. Begge grupper er ligestillede i relation til kravene for europæiske selskabsrevisorer fastlagt i EUs 8. selskabs-direktiv. Dette gælder attestationsordninger, revision af aktie- og anpartsselskaber, offentlige og private skoler og andre statslige, kommunale og private institutioner, fonde, foreninger m.v.

Titlen registreret revisor er beskyttet, og der er i Danmark ca. 4.000 aktive registrerede revisorer.

Uddannelsen af registrerede revisorer

En registreret revisor gennemgår i dag en videregående - Cand.merc.aud - uddannelse på Handelshøjsko­len. Efter afsluttet uddannelse kræves mindst 3 års ansættelse hos en autoriseret eller registreret revisor. Herefter kan man tilmelde sig den krævende kvalifikationseksamen til registreret revisor og optages, efter bestået eksamen, i Revisorregistret, der er underlagt Erhvervsstyrelsen.

En registreret revisor er, jf. Revisorloven, også offentlighedens tillidsrepræsentant, og skal, udover at varetage din virksomheds interesser, bl.a. stå inde for, at de reviderede regnskaber giver et retvisende billede af virksomhedens økonomiske situation. En registreret revisor skal være forsikret mod evt. erstatningskrav, f.eks. vedrørende fejlagtig eller mangelfuld rådgivning.

Se evt. nærmere på FSR – danske revisorers hjemmeside www.fsr.dk

Få et uforpligtende tilbud

Udfyld formularen, hvis du vil høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig og din virksomhed med økonomien. Vi vender tilbage hurtigst muligt.

Hos Revidata giver vi dig følgende

  • Kvalitet og tæt kontakt
  • Den bedste personlige rådgivning
  • Kendskab og engagement
  • Fokus på din virksomheds udvikling

  • Høj kvalitet og service
  • Punktlighed og levering til tiden